Veršuvdna geassemánnu 6 b. 2011 dii. 17.08 divo Moddji (ságastallan \| rievdadusat) 143 rievdadusa u →‎Liŋkkat ← Ovddit		Veršuvdna geassemánnu 6 b. 2011 dii. 17.24 divo gáđa Moddji (ságastallan \| rievdadusat) 143 rievdadusa Čállen eambbo Čuovvovaš earut →
Gurgadas 33: Ruškesguovžžat ellet vaikko makkár habitáhtain, rittuin, vuvddiin, vumiin ja váriin. Dat eai leat ránttot temperatuvrra dáfus. Deaŧaleamos orru leame ahte lea mielamielde borramuš fidnemis ja čiehkádanbáikkit, ja dat dáidá dahkat ahte guovža sáhttá vánddardit áigodagaid mielde. Davvi-Amerihkás gávdno ruškesguovža juohkelágan eatnamiin, muhto Sibirjas orru válljeme vuvddiin orrut. Eurohpás lea guovža dábáleamos badjosiin. <ref name="Wilson og Ruff" /> == Válddahallan == [[~~Fil~~File:Kodiak_Brown_Bear.jpg\|thumb\|300px\|left\|~~Kodiakbjørn~~Kodiakguovža]]▼ Ruškesguovžžat leat ruškadat, muhto sáhttet leat máŋgga ruškes ivnnis - áibbas čuvgesruškadat, sevdnjes ruškadat, ja measta čáhppadat. Muhtimiin leat maid ránes guolggat, ja das boahtá ge ''grizzly'' – mii mearkkaša "ránis" dahje "ránesgirjját". Rávisguovžžain lea mihtilmas čomil deahkki niskkis, ja dat addá fámuid ovdajulggiide go guovža goaivu. <!-- Guolga lea suohkat ja sáhttá šaddat gitta 10 cm assai. Ruškesguovžžas lea oalle unna bealjážat, gállu lea govdat ja njunni lea seaggi ja njálmmis leat 42 báni, main 2 leat oanehis čalanat. Deaddu rievddada eallinguovlluid ja agi mielde. Ollesšaddan varisguovža sáhttá deaddit gaskamearálaččat 135–410 kg ja njiŋŋelas šaddá gaskamearálaččat 90–200 kg. Kodiakguovžavaris sháttá šaddat birrasiid 350–675 kg, ja njiŋŋelas fas 160–350 kg. Stuorimus kodiakguovža mii lea báhččojuvvon, dettii 855 kg, muhto rehkenastojuvvo ahte dat sáhttá šaddat 900-1000 kg. Guovža lea geahppaseamos giđđat, dalle go lihkká dálvenahkáriin, ja lea losimus čakčat, ovdal go nohkká dálvái. ~~== Beskrivelse ==~~ ▲[[Fil:Kodiak_Brown_Bear.jpg\|thumb\|300px\|left\|Kodiakbjørn]] Brunbjørner er brune, men kan variere fra forholdsvis lys gulbrun til mørk brun, og nærmest sort, i fargen. Noen har også et varierende innslag av sølvgrått i hårtuppene, derav ''grizzly'' – som betyr gråmelert eller grislet. Voksne brunbjørner har også en lett gjenkjennelig muskelkul i nakkeregionen. Denne gir ekstra styrke til framlabbene når bjørnen graver. Pelsen er tett og kan bli opp mot 10 cm lang. De har forholdsvis små ører, bred skalle og et smalt snuteparti der kjevene er utstyrt med 42 tenner, inkludert de lite utviklede rovtennene. Vekten varierer både med habitat og årstid. En voksen hannbjørn blir i snitt ca. 135–410 kg tung og binna blir ca. 90–200 kg. En kodiakbjørn hann blir omkring 350–675 kg tung, mens binna gjerne veier omkring 160–350 kg. Den største kodiakbjørnen som har blitt skutt veide 855 kg, men man regner med at det kan finnes eksemplarer på opp mot 900-1000 kg. Bjørnene veier minst på våren, like etter de har forlatt vintersøvnen, og mest på høstparten, like før de går i vintersøvn. Som alle andre bjørner er også brunbjørnen sålegjenger. Det vil si at de går med hele foten, slik vi mennesker gjør. De kan ha opp mot 10-13 cm lange klør på framlabbene. Klørne kan ikke trekkes inn. Brunbjørnene kan også stå oppreist og gå på to ben, slik vi mennesker gjør, men de er hurtigst på alle fire. En brunbjørn kan faktisk oppnå en toppfart på opp mot 50–60 km/t. De største eksemplarene kan bli nærmere 300-310 cm høye når de står på bakbeina (kodiakbjørn og kamtsjatkabjørn). De kan også sitte, men voksne individer kan på grunn av vekten ikke klatre i trær. I vill tilstand kan brunbjørnen bli opp mot 25–30 år gammel, mens den i fangenskap kan leve til den blir omkring 50 år. Buot guovžžat duolmmastit olles juolgevuođu viidodaga ala, seamma ládje go olbmot. Dain sáhttet leat 10-13 cm guhku gaccat ovdajulggiin. Dat ii sáhte gaccaid rohttet sisa. Ruškesguovža sáhttá maiddái čuoččahit ja vážžit guovtti juolggi alde, nugo olbmot, muhto falimusat dat leat njealjegoantái. Ruškesguovžža leaktu sáhttá leat gitta 50–60 km diimmus. Stuorimusat sáhttet šaddat 300-310 cm alu guovtti juolggi alde (kodiakguovža ja kamtsjatkaguovža). Dat sáhttet maid čohkkát, ja nurra guovžžat sáhttet gizzut. Ollesšaddan guovža lea menddo lossat gizzut murrii. Meahcis sáhttá guovža šaddat gitta 25–30 jagi boarisin, muhto giddagasas sáhttá guovža eallit gitta 50 jagi. <!-- === Anerkjente underarter === Disse underartene anerkjennes av mange taksonister, selv om mange mener at ''eurasisk brunbjørn'' og ''grizzlybjørn'' egentlig er en og samme underart.

Erohusat artihkkala «Guovža» veršuvnnaid gaskkas